Havde jeg vidst hvor spændende, det er at dykke ned i slægtens historie, var jeg begyndt for mange år siden. Så havde jeg også haft mulighed for at udspørge min forældre og andre i familien, nu kan jeg kun læne mig op af min egen hukommelse og alle de billeder, dokumenter og breve, som mine forældre og andre før dem heldigvis har været så forudseende at have gemt. 

Takket være andre slægtsforskere og deres oplysninger på internettet har jeg også fået en del aner forærende dvs. jeg ville jo aldrig have mulighed for at finde aner tilbage i 1500-tallet, hvis ikke andre havde gjort forarbejdet.

Da jeg begyndte på slægtsforskningen i 2006, var det sjovt at se hvor langt tilbage i tiden jeg kunne finde aner. Det blev imidlertid hurtigt lidt kedeligt, det var kun tørre årstal. Det var skelettet, men nu drejede det sig om at få kød på.

Rundt omkring i landet findes lokalarkiverne og det er rene guldgruber for slægtsforskere. Jeg har flere gange fundet interessante oplysninger om mine aner, og derfor har det været muligt at skrive spændende historier. Jeg kalder dem mine "yndlingsaner" og håber sandelig hen ad vejen at finde flere af dem.

Jeg finder til stadighed nye oplysninger om anerne, det er ligesom at åbne Pandoras æske og det slutter aldrig - heldigvis !